|
Historien begynder som det vel kan gættes,
da dette jo er et 75 års jubilæum, i 1927. Her ser man for første gang
ordet “biblioteksforening” i bibliotekets protokol.
Der bør nok forudskikkes den bemærkning,
at biblioteket dengang ikke var kommunalt. Det var en selvejende
institution, der fik såvel kommunal som statslig støtte, og som lededes
af en bestyrelse, der så vidt jeg kan se nærmest var selvsupplerende. Øjensynligt
havde familien Bang en fast plads.
“Nærmest” går på, at byrådet
vist havde et medlem.
Men nu kan man så i bibliotekets
protokol læse:
“Efter at provst Vilh. Hansen er
flyttet fra byen og formanden, tømrerhandler A. Christensen er død, har
den resterende bestyrelse under hensyn til gentagne opfordringer fra
bibliotekstilsynet besluttet at søge oprettet en biblioteksforening for
Nykøbing Købstad, dels for at støtte bibliotekets fremtidige arbejde,
dels for at vælge en del af dennes bestyrelse samt også forventet økonomisk
støtte, og der blev indvarslet til et møde herom. Nævnte møde fandt
sted den 6.januar 1927 i bibliotekets læsestue. På forhånd var der
hvervet 25 medlemmer.”
Nykøbing Mors Biblioteksforening blev
altså oprettet den aften, der blev godkendt vedtægter og tre medlemmer
blev valgt til foreningens bestyrelsen, en af dem var forfatteren Marius
Dahlsgaard. Endvidere indvalgtes tre medlemmer, der skulle indtræde i
bibliotekets bestyrelse.
Samtidig godkendtes love for selve
biblioteket, de skulle efterfølgende indsendes til biblioteksdirektør Døssing
til godkendelse.
Endelig blev der også vagt en formand
for biblioteksforeningen hr. kæmner N. Nielsen.
Iflg. foreningens vedtægter bestod
bestyrelsen af 3 medlemmer, der valgtes for 3 år ad gangen. Bestyrelsen vælger
selv formand, biblioteket er kasserer.
§ 7: Af den ved medlemsbidraget
indkomne sum indbetales mindst de 3/4 til Folkebiblioteket for Nykøbing
M. Resten bruges til på anden måde at virke for foreningens formål,
f.eks. ved agitation for biblioteket, ved oprettelse af studiekredse og
lign.
Mødet med Døssing, har
tilsyneladende ført til en enkelt tilføjelse til lovforslaget.
I bibliotekets love, som de blev
vedtaget den 6.januar hed det i § 3, at “bibliotekets bestyrelse består
af 5 medlemmer, åt vælges af byrådet, åt af bibliotekets velgører
prokurist Camillo Bang og tre af biblioteksforeningen,” og så kommer
den tilføjelse, som jeg gætter på er foranlediget af Døssing: “dog
skal disse valg være underkastet biblioteksdirektørens sanktion.” Det
fremgår også af lovene, at det reviderede regnskab skal godkendes af
kommunalbestyrelsen og af biblioteksforeningen. Også bibliotekets love
skulle vedtages af biblioteksforeningen, som altså var en reel
magtfaktor, når det drejede sig om biblioteket.
På det omtalte møde med Døssing
havde han også givet udtryk for utilfredshed med bibliotekets måde
at virke på. Bl.a. ønskede han åbne hylder. Hidtil havde lånerne stået
foran skranken og bedt bibliotekaren om en bestemt bog, som bibliotekaren
så havde hentet frem. Eller måske spurgt bibliotekaren, hvilken bog
denne syntes, at låneren skulle tage med hjem. Næsten som at handle i en
købmandsbutik før supermarkedsideen opstod.
Nu skulle lånerne så altså selv
have lov til at gå og rode på hylderne.
Bibliotekets bestyrelse skulle så
skaffe det økonomiske grundlag for nyordningen, og det lykkedes. I dag er
det sjovt at se, hvilke beløbsstørrelser, der er tale om. Der skaffedes
5174 kr., hvoraf biblioteksforeningens bidrag var 800 kr., hvilket vel
svarer til de samlede kontingentindtægter + en del indsamlede bidrag.
Nu skal jeg nok gå lidt hurtigere
frem.
I 1929 finder man i bibliotekets
protokol den meget sørgelige nyhed, at det nye borgerlige flertal i byrådet
har nedsat det årlige tilskud til biblioteket fra 3000 til 2700 kr. og at
statens tilskud som følge deraf bliver tilsvarende mindre.
I 1931 ny bibliotekslov omfattende
statsstøttede biblioteker. Det hedder her i §2, at det ved kommunale
biblioteker er kommunalbestyrelsen, og ved andre biblioteker den
forsamling eller kreds af personer, der bærer det økonomiske ansvar for
bibliotekets drift, som fastsætter, på hvilken måde bestyrelsen skal vælges.
Bestyrelsen må ikke supplere sig selv. Den kreds af personer var i tilfældet
her biblioteksforeningen, som altså stadig var en reel magtfaktor. Det
var også naturligt, at foreningens generalforsamling og bibliotekets
generalforsamling holdtes samme aften og i samme lokale og med samme
dirigent.
December 1936: Biblioteksforeningens
(og altså også bibliotekets) generalforsamling. Ca. 500 medlemmer i
foreningen, kun et par hundrede fra byen resten fra landet. For folk uden
for Nykøbing kommune kræves, at de skal være medlemmer at foreningen
for at kunne låne skønlitteratur (faglitteratur var gratis).
Kontingentet var øjensynligt 2 kr. om året (først i 1950 forhøjet til
3 kr.).
Lånernes antal 1323. Det henstilles
til lånerne, at de melder sig ind i biblioteksforeningen, da kontingentet
på 2 kr. udløser forøget statstilskud på samme beløb.
Jeg har en fornemmelse at, at kravet
om, at lånere uden for Nykøbing skulle være medlemmer af
biblioteksforeningen for at at kunne låne skønlitteratur, på et senere
tidspunkt måtte opgives. Til gengæld opkrævede biblioteket en årlig
afgift for skønlitteraturadgang, som var lidt større en kontingentet i
biblioteks foreningen, og da biblioteksforeningens medlemmer stadig kunne
låne gratis, var der en økonomisk fordel for lånerne uden for Nykøbing
i at være medlem.
Et par eksempel:
Generalforsamling i Nykøbing
Biblioteksforening 31.5.1951:
i . Formandens beretning
2. Kassereren aflægger
biblioteksforeningens regnskab
3. Valg af et medlem til bibliotekets
bestyrelse.
4. Valg af revisor.
5. Kassereren aflægger bibliotekets
regnskab.
6. Bibliotekaren aflægger beretning
om bibliotekets arbejde i
195051
7. Valg af et medlem til bibliotekets
bestyrelse
8. Eventuelt.
(Medlemstal 292 i byen 309 på landet,
i alt 601
I 1957 588 medlemmer, 288 på landet,
300 i byen)
Foreningens tilskud til biblioteket
Ca. 3000 kr.
7.juni 1962. 565 medlemmer 300 fra
byen. Ny plan for biblioteket ændrer antallet af bestyrelsesmedllemmer
valgt af biblioteksforeningen. Ny kun 2.
Biblioteksforeningens tilskud til
biblioteket var 3053. Bibliotekets balance 96028,42, status balancerede
med 602183 kr.
Et forslag fra bibliotekaren om at
anvende biblioteksforeningens tilskud til biblioteket til særlige formål,
til at opfylde ønsker, der ikke kan opfyldes over driften fandt ikke gehør.”
Det fremgår ikke af referatet i protokollen, hvem der blev ind valgt i
bestyrelsen, men af avisreferatet kan man se, at det var mig.
Der var sket det, at den omtalte
bibliotekar, Børge Christiansen, .
I 196364, da man vidste, at
biblioteket ville blive kommunalt og foreningen derfor ville miste sin
formelle begrundelse, prøvede
man forsøgsvis af arrangerede litterære
aftener. Vi måtte finde foredragsholdere, der ikke skulle have honorar,
for vi måtte jo iflg. vedtægterne ikke bruge ret mange penge til sådan
noget, så det blev pastor Balle Kristensen om Limfjordsdigterne, pastor
N.E. Sørensen om Terjei Vesaas, bibliotekar Arne Rossen om Pär
Lagerkvist og i fortsættelse heraf en aften med filmen “Gæst hos
virkeligheden’. (Iflg. Folkebladet “Gestusvirkeligheden”)
Så kommer efteråret 1964. Sandemose?
Sandemoseaftenen. Kulturugen.
Generalforsamlingen i 1965. Jeg kan se
af referatet, at jeg er formand. Det blev jeg vistnok i 1964 i
hvert fald var jeg det, da kulturugen blev planlagt. Også i den sæson
havde der været 3 gratisforedrag.
På grund af kommunens overtagelse af
biblioteket 1.4.1965 oplø stes foreningen i sin daværende form. Det
besluttedes at gennemføres et forsøgsår med almindelig
foreningsvirksomhed.
Alle medlemmer uden for kommunen fik
brev om, at det ikke længere kostede noget at låne skønlitteratur på
biblioteket, men at vi naturligvis fortsat gerne ville have dem som
medlemmer.
Året efter besluttedes det at videreføre
foreningen som kulturel forening med hovedvægt på litterære
arrangementer. Der blev lavet nye vedtægter, hvor det i § 2 bare hedder,
at ‘det er foreningens formål at tage initiativet til eller deltage i
arrangementer af litterær karakter.”
§ 8. Disse vedtægter træder i
stedet for alle tidligere. Vedtaget 14.1 .1966.
Første arrangement: Poul Ørum.
Andet: Knud Holst.
En af de oplagte ideer: Noget mere om
Sandemose.
1967 sept. Johs. Væth (samarbejde med
AOF, Dansk Kvindesamfund og Prytaneion)
1968: Medlemstal 229, heraf 192
indenbys. Årskontingent forhøjes fra 6 til 10 kr.
1969 var året, hvor vi opdagede, at
det var i modstrid med vedtægterne, at vi nu i flere år havde afholdt
generalforsamling i januar måned. Vi besluttede at holde det års
generalforsamling på det iflg. vedtægterne rigtige tidspunkt, nemlig i
maj, og så på den generalforsamling ændre vedtægterne.
Det gjorde vi så, og siden har måneden
været januar.
1969: Teatertur til Jomfru Ane
Teatret. Paul Foster: Korporalen fra Hessen.
29/5 1969: Generalforsamlingen, som
skulle være lovlig, blev det ikke helt. “Vi minder om
generalforsamlingen torsdag den 29.maj kl. 20. (Indrykket den 28.)
28.1.1971: Den ene avis (vistnok
AmtsAvisen): Biblioteksforeningen får ny formand i aften.
Den anden, og det var nok Folkebladet:
Nedlægges biblioteksforeningen i Nykøbing?
Af avisomtalen fremgår, at formanden
var ret brødebetynget over at intet rigtigt var lykkedes i det forløbne
år. “Man skal ikke have for mange tillidshverv, når man er formand for
biblioteks foreningen, udtalte han bl.a.
En lang diskussion på
generalforsamlingen resulterede dog i, at formanden det
var jo mig gik med til at
fortsætte en tid på betingelse af, at der ikke blev opkrævet kontingent
det år. Situationen skulle yderligere drøftes til efteråret.
Kort efter Jytte Abildstrøm.
Ideen til Sandemoseseminar.
Energiindsprøjtning.
25.1.1972: Gerda Hesselager indvalgt i
bestyrelsen. Helt anden stemning end året forud.
Vi arrangerede en teateraften med
Svalegangen på Dueholmskolen. skrevet af Ronny Ambjørnsson og Agnete
Pleijel. 6 kr. pr. billet
I 1972 var vi med at stifte “Morsø
Folkeuniversitet” og senere
årstallet
har jeg desværre ikke fået med “Kulturelt
Samvirke”.
August 1972: Det første
Sandemoseseminar. Forskerseminar. Blidstrup.
8.12.1972: Højskole på Mors. Peter
Koch, forstander for Norden fjords Højskole i Vildsund Vest, havde bedt
om at få lejlighed til på et bestyrelsesmøde at fortælle om
mulighederne for at lave en tilsvarende højskole i Sundby Mors. Heldigvis
involverede vi os ikke i denne dødsdømte plan.
25.1 .1973. Generalforsamling.
Der blev talt om Sandemoseseminaret
den følgende sommer (Nor denfjords Højskole. Det blev et fjortendages
kursus, og det blev for øvrigt det sidste arr. på den højskole. Den gik
ned med flaget et par måneder efter).
Formanden omtalte også en idé, vi
ikke selv har fået. Sandemoseseminarets deltagere besøgte bibliotekets
Sandemose-samling, som imponerede dem. De opkastede tanken om et
Sandemosestudie center, idet biblioteket så skal have alt om A. S.,
heriblandt nordiske afhandlinger og hovedopgaver.
Det blev dog også slået fast, at
foreningen skal beskæftige sig med andre ting end Sandemose skal altså
ikke være et Sandemoseselskab
Lidt om bestyrelsesarbejdet.
Husstandsbestyrelsesmedlemmer.
24.6.1973. Bestyrelsesmøde i præstegården
i Vester Jølby. Johs. Væth gæst. Af referatet, som denne gang var
skrevet af Anne Frethe Jensen, idet den sædvanlige sekretær, Jakob
Albrektsen, var forhindret i at deltage i mødet:
Dagsordenens pkt. 1 blev overholdt,
dog med den tilføjelse, at under havevandringen var der flaghejsning,
dertil var der tre grunde: præstegårdens anskaffelse af ny flagstang,
Johannes Væths besøg og Børge Jensens fødselsdag.
(Anne Grethe har dog senere fortalt,
at det hun husker bedst fra den aften var at sønnen ± huset fodrede sine
kaniner).
19.3. 1974 “Om Sandemose En rapport
fra Jante.”
Sandemoseseminar sidst i august 1974.
1974 Planer om kulturhøring med
borgmester og kulturudvalg. Først teateraften (den første i flere år) så
kirkekoncert kom i vejen, og det lykkedes ikke at finde endnu en dato.
23.april 1975 (på Johs.Væths 60 års
fødselsdag) udsendte vi endnu en bog “På sporet af Sandemose”, et
udvalg af Væths Sandemoseartikler gennem årene.
Lyrikfestival 10.11.lo 1975. Oplæsninger
Dueholm, T.O.R.cen tralskole og det ottekantede samt i gågaderadioen (for
fuld udblæsning). 25 lyrikere. Blandet succes iflg. folkebladet.
Nov. 75: Norsk forfatteraften: Kjartan
Fløgstad, Espen Haavards holm og Dag Solstad.
1976: Sten Kaalø
1977:
Finsk lyriker Maj Lis Ehnberg.
20.1 .1978, avisomtale af
biblioteksforeningens generalforsamling: Påtrængende behov for nyt
bibliotek. (Det var jo stadig på biblioteket i Kirkegade, det foregik).
1978: Thorkild Bjørnvig. Snekaos.
1978: John Nehm
1978: En aften om børnelitteratur
1 979: 5 . Sandemoseseminar.
1979: Thorkild Bjørnv±g igen.
Hvidbjerg skole.
marts: Jens Smærup Sørensen
nov. Lisbeth Bendixen
Bestyrelsesmøde hos Inger og Bent
Dupont 28/5 1980. Referent Jakob Albrektsen. ad. 3 (protokol): Jakob
Albrektsen oplæste pro tokollen i hastigt tempo i pausen efter første
halvleg (HSVNot tingham 10). Det er nu svært at holde bestyrelsesmøde i
konkurrence med en bold, der ruller over skærmen
ad 4 og 5 (kommentar og udstilling):
Men til trods for dette langvarige kulturelle indslag, nåede vi dog at drøfte,
hvad vi mon skulle stille op dels med vores udstilling i Clemmensens
Pakhus, dels med vores arrangement den 3.7. (Det blev en aften om
dialektdigtning, hvor Jakob Albrektsen fortalte om nogle af de morsingske
dialektdigtere, og Helga Roesen læste digte af M.P. Ejerslev og A.C.
Skyum. Arrangementet var led i Kulturelt Sam virkes foreningsudstilling).
1981: Tage Skou-Hansen (samarbejde med
amtscentralen)
1981 : Robert Fisker (ligeledes
samarbejde med amtscentralen)
1982. Generalforsamling 27.1.
Citat fra Folkebladet:
Biblioteksforeningen på øen savner et bindeled mellem biblioteket og
kommunen på den ene side og lånerne på den anden.
Det kom frem på foreningens
generalforsamling i formandens, Knud Sørensens beretning, og hans
synspunkt nød opbakning fra mødedeltagerne.
mente, at der ligesom der i
forbindelsen mellem skole og hjem var et skolenævn, burde være et
biblioteksnævn. Det hedder udtrykkeligt, at det ikke skal være et nævn
med beføjelser, men en art rådgivende organ, der kan give lånernes ønsker
videre til biblioteket og i det hele taget støtte biblioteket.
Der vil blive arbejdet videre med
sagen.
Knud Erik Pedersen
Ejgil Søholm
Rune J. Kähler
Knud Sørensen om Blicher
1983 19.1. Generalforsamling.
Gode erfaringer med samarbejde med
amtscentralen og folkeuniversitetet. Linien fortsættes.
Sandemoseseminar (Vi pynter os med
horn). For første gang med lokal ledelse, nemlig Bent Dupont.
Kirsten Holst (samarbejde med
biblioteket)
Birthe Arnbak (okt.) Samarbejde med
VUC
1984: Indkaldelse til
generalforsamling: Kop, kaffe og brød medbringes.
Deltog igen i pakhusugen.
Maria Giacobbe
Kirsten Thorup.
1985. Generalforsamling 31/1.
Igen diskussion om brugernævn. F.eks.
om det nok umulige i at forestille sig, at der var et nævn ved hver af de
17 filialer.
Diskussionen fortsatte på efterfølgende
bestyrelsesmøder. Det var et spørgsmål, som vi gik meget op i.
Jytte Borberg.
Og så var 1985 også det år, da Bent
Dupont udførte den bedrift at skaffe fondsstøtte til erhvervelse af
originalmanuskriptet til Sandemoses ‘Varulven”, 50.000 kr fra Eivind
Ekbos dansknorske legat. Det er nok det største løft Sandemosesamlingen
endnu havde fået.
1985: Det 8. Sandemoseseminar
Iflg. evalueringen var der enighed om,
at det var gået vældig godt, men det var også klart, at der ved en evt,
fortsættelse skulle noget nyt ind i seminarerne. De havde sådan set kørt
efter samme recept.
(Noget nyt kom så ind året efter, da
Thorleif Skjævesland arrangerede seminar i Kvinesdal om to forfattere Hølmebakk/Sandemo
se) og et senere seminar her handlede om Sandemose og Johannes V. Jensen.
1986 generalforsamling.
Hilika og Bent Søndergaard. Det
finske nationalepos Kalevala.
Atlanten har så mange mil. Forlaget
Hovedland og Aschehoug. Bestyrelsen samledes og udsendte breve med
bestillingskort.
1987: Et lidt mislykket år. Vi
ventede på nordmænd, Øystein Løn og Arild Stubhaug som flere gange
skulle komme, men som alligevel ikke kom.
Tania Ørum.
Fra generalforsamlingen 1988: Man
savner mere og mere et biblioteksnævn, et brugernævn, så man kan få
gjort noget ved den åbningstid, det har været nødvendigt at indføre.
60 betalende medlemmer.
Sandemoseseminar 1988:
Landbrugsskolen.
Generalforsamlingen 1989: Der arbejde
på at etablere et samarbejde mellem bibliotek og brugere i et
adhoc-udvalg.
1989: Miniseminar 27.19.3, bla. med
off. foredrag ved Poul Erik Søe. Festaften i teatersalen, nok et af
foreningens mest ambitiøse projekter, bl.a. med Frits Helmuth, der læste
en montage, som Bent havde lavet. Kvalitetsmæssigt var aftenen i succes,
men ellers ikke. Der var 27 seminardeltagere, men derudover kom kun 31 i
Morsø Teater på festaftenen. Det blev ved evalueringen fastslået: “Vi
har aldrig sat så mange kræfter ind på PR-arbejdet med så ringe
resultat. Det skyldtes måske, at det var om Sandemose, at mange ikke vil
komme. Endvidere kan det skyldes, at mange anser biblioteksforeningen for
at være en eksklusiv og lukket forening.”
Henning E. Pedersen om Dan Anderson i
samarbejde med biblioteket.
Frode Jakobsen-arrangement i
samarbejde med Morslands danske Samfund.
1990. Generalforsamlingen. Det fastslås,
at biblioteksforeningen ikke er en Sandemoseforening, selv om
Sandemosearrangementer har har været en slags hjørnesten i nu 25 år.
Der var igen snak om brugernævn. Der
var stor glæde over, at der nu på bibliotekets foranledning var nedsat i
brugernævn (udvalg kaldte man det vist dengang) i forbindelse med, at der
havde været indbudt til et brugermøde. Det blev fastslået, at det
aldrig havde været tanken, at det skulle være biblioteksforeningen, der
kunne repræsentere brugerne, dels på grund af det ringe medlemstal og
dels på grund sammensætningen af medlemsskaren.
Jeg kan også se af referatet, at jeg
på generalforsamlingen under den almindelige diskussion om biblioteket og
bibliotekets fremtid konkluderede, at “Hvis Morsø Folkebibliotek i Nykøbings
gågade ikke får EDB i løbet af 90erne vil kulturcentret ende som et
biblioteksmuseum.
Den sydslesvigske forfatter Karin
Johannsen Boysen.
1990: Efter at vi på et bestyrelsesmøde
havde snakket om det ønskelige i at få etableret et samarbejde mellem
Limfjordsegnens litterære selskaber, foreninger og institutioner, skrev
vi 24.9 til alle dem, vi kendte af den slags, om evt. oprettelse af et
Limfjordsegnens Litteratur Samvirke.
Biblioteksforeningen indbød efterfølgende
til et forberedende møde på Morsø Folkebibliotek 19.januar 1991, og der
nedsattes en arbejdsgruppe, som udarbejdede vedtægtsforslag.
Samvirket stiftedes den 24.maj på
Salling Ungdomsskole efter en rundvisning på Jenle. Iflg. vedtægterne
var en af opgaverne i samarbejde med lokale organisationer at uddele en årlig
“Limfjordsegnens Litteraturpris”.
10. Sandemoseseminar
Notat i protokollen under overskriften
“Vores regnebræt.”: I mine 25 år som sekretær (valgt 1.g. 2.juni
1966) har vi holdt 107 bestyrelsesmøder, hvoraf jeg har refereret de 105,
26 general forsamlinger, hvor af den første i 1966 kun er i avisreferat,
og 51 arrangementer, heraf 12 Sandemoseseminarer (10 danske, 2 norske).
Underskrevet Jakob Albredtsen.
I dag er alle tallene en del større.
1991 afholdtes såkaldte
“Biblioteksdage’, hvor vi var medarrangører. når det drejede sig om
tre af arrangementerne, Henning E. Pedersen fortalte om den svenske
forfatter og maler Olle Svensson,og der var en svensk duo ‘dobbeltbjørnen”
der sang Olle Svenssonviser, en aften om grøn kost og en aften, hvor
Ejgil Søholm fortalte om William Heinesen.
Generalforsamlingen i 1992 indledtes
med et foredrag af Nora Kiyamora, en russisk oversætter med et godt
kendskab til nordisk litteratur. Hun har oversat f.eks. Martin A. Hansen
til russisk og var i gang med Søren Kierkegaard.
Der skete en stor udskiftning i
bestyrelsen. Gerda Hesselager, Jakob Albrektsen og Knud Sørensen ønskede
ikke genvalg. Bent Dupont og Ellen Berner fortsatte. Nyvalgt blev Erik M.
Christensen, Hanne Sejersen og Inger Hansen, så den tætte forbindelse
til biblioteket blev heldigvis opretholdt.
På første bestyrelsesmøde efter
generalforsamlingen konstituere de bestyrelsen sig med Bent Dupont om
formand, Ellen Berner som kasserer og Inger Hansen som sekretær.
Allerede på det første bestyrelsesmøde
påbegyndtes en drøftelse af foreningens formål i form af et forslag om,
at der ud fra den eksisterende rummelige formålsparagraf blev udstukket
nogle pejlemærker, som man forestillede sig, at foreningen kunne virke
under.
Der var tre punkter, der blev
skitseret af formanden som oplæg,
1 . Engagement i kulturelle
arrangementer, alene eller sammen med andre. Som emner udover bøger blev
nævnt teater, film, musik. Imidlertid blev de typer arrangementer
varetaget og måske bedre af
andre og formandens forslag gik vel nærmest på, at man i fremtiden
profilerede foreningen på to andre punkter:
2. Fortsat arbejde med Sandemose, og
det nævnes som en af opgaverne, at man skulle arbejde for, at samlingen
fik bedre vilkår end det da var tilfældet, og
3. Sammenhængen med biblioteket, og måske
bør der overvejes en opgavefordeling mellem biblioteksforening og brugernævn.
Samtidig planlægges et
Sandemoseseminar.
Hvis nogen ud fra det skulle få den
tanke, at denne diskussion førte til, at den type arrangementer, nemlig
de specielt litterære, blev nedtonet i den kommende år, må denne nogen
tro om igen.
På den anden side kan man sige, at da
langt de fleste af arrangementerne var i samarbejde med Biblioteket falder
de fint ind under pejlemærke pkt.3
Jeg nævner i flæng nogle af de
forfattere, der har optrådt og nogle af de forfatterskaber, der har været
behandlet i tiden fra dengang og til nu:
Peter Seebergs “Hyrder’
H.C.Andersens eventyr
Tove Ditlevsens forfatterskab
Martin A. Hansens dagbøger
J.P. Jacobsens forfatterskab
i 1996 Jens Andersen om Sandemoses
forfatterskab i nittenhundredtyverne og
her er det bemærkelsesværdigt at læse folkebladets referat, hvor
overskriften lyder “Sandmose trak godt i aftes”, og det fremgår, at
der var 4045 tilhørere, og det tal kan så sammenlignes med den ringe
tilslutning til festaftenen i Morsø Teater 7 år tidligere.
Erik Aalbæk Jensens roman
“Gertrud”
Peter Høeghs forfatterskab
Thøger Larsens forfatterskab
William Waagners forfatterskab
Seslma Lagerløfs forfatterskab.
Marie Bregendahls forfatterskab
Peter Seeberg
Hans Otto Jørgensen
Mette Winge
Jens Smærup Sørensen
Henning
Mortensen
Ester
Bock Pia Juul
Bent Vinn Nielsen.
I 1996 var man med i det store
arrangement ‘Limfjordsegnens Litteraturuge’, hvor der i den pågældende
uge var 19 litterære arrangementer undt om Limfjorden. På Mors var der
3. Nykøbing Mors Biblioteksforening stod for det før omtalte
sandemoseforedrag af Jens Andersen (det havde for øvrigt titlen ‘Manden
i hulen”). I Karby men det
var ikke et biblioteksforeningsarr. talte biblioteksforeningens formand,
Bent Dupont, under overskriften “Sandemose? Nej tak!”
Nævnes skal naturligvis også det
hidtil seneste Sandemoseseminar på Mors, det såkaldte jubilæumsseminar
i hundredåret for Sandemoses fødsel. Klaus Rifbjerg var taler ved det
offentlige møde, der fandt sted i det ottekantede forsamlingshus i Gal
trup.
I 1998 afgik Bent Dupont som formand
og afløstes af Kirsten 0vergaard, og ved generalforsamlingen i 1999
foretoges en vedtægtsændring, der ajourførte foreningens navn, så den
siden har heddet Morsø Biblioteksforening, en ændring som måske burde
have været gennemført i 1970, da Nykøbing Mors Folkebibliotek med
kommunalreformen kom til at hedder Morsø Folkebibliotek. Der var stor
tilslutning til ændringsforslaget, vi var vist kun to, der stemte imod af
historiske grunde, og vi kan i dag med eftertankens klarhed glæde os
over, at vi var i mindretal.
To gange har foreningen i samarbejde
med Limfjordsegnens Litteratur Samvirke uddelt Limfjordsegnens
Litteraturpris. Nemlig Limfjordsegnens Litteraturpris 1992 Aksel
Sandemose prisen, som gik til Johannes Væth (hvem ellers?) og anden gang
i hundredåret for Sandemoses fødsel. Det var så Limfjordsegnens
Litteraturpris 1999 Aksel
Sandemose, og den gik til Steen Andersen og Thorleif Skjævesland.
Og så bør det også nævnes, at i
forbindelse med det allerede omtalte Sandemoseseminar i 1999 på Galtrup
Efterskole blev Johannes Væth udnævnt til æresmedlem af foreningen, som
anerkendelse af den store og uvurderlige hjælp, han har været for
foreningen i Sandemosearbejdet.
Og nu er jeg så gennem denne meget
selektive og derfor ufuldstændige opremsning af de historiske
kendsgerninger nået frem til i dag, og vil slutte med at ønske
foreningen til lykke med jubilæet.
|
